Min ruteplanlægger vil ofte lede mig ad veje der for racercykler er ufremkommelige. Disse veje så ofte spændende ud, så derfor kiggede jeg på muligheder for at kunne forcere disse veje. Dybest set var der kun to muligheder, al den stund jeg ikke ønskede decideret off-road:
- Sætte bredere dæk på racercyklen
- Sætte bredere dæk på vintage cyklen
- Købe en anden cykel
Mulighed 1 gav ikke rigtig nogen brugbar løsning, da 25mm brede dæk er maksimum der kan være i for- og baggaffel. Det er for lidt til grusstier, hvor man anbefaler minimum 35mm bredde.
Mulighed 2 gav samme udbytte som mulighed 1, da bremsernes Quick Release ikke kan udvides nok til at dæk over 25mm kan passere.
Derfor var kun mulighed 3 tilbage. Tanken var at finde en cykeltype der primært var landevejsorienteret, men med mulighed for at komme lidt ud på grusveje eller lette mountainbikespor. Den skulle kunne erstatte min racercykel, og tricket skulle være at ændre dens ydeevne ved “blot” at skifte hjulsæt. Cykeltypen der kan dette er Gravel – det nye sort inden for cykelsport. Nogle kalder dem også for adventure bikes, hvilket nok er meget passende for det jeg vil bruge den til ud over motion.
Se links til andre artikler om emnet nederst på siden.
Efter nogle uger dukkede denne cykel op på DBA.
Så til Viborg efter en fin cykel…
Interessant artikel fra Bikings om cyklen og om gravel generelt. Her som PDF.
Endnu en interessant artikel om Gravel generelt og praktisk info. Her som PDF.
Generelt dokument om Giant cykler (pleje, tilspænding mm.)
Reklame video på Youtube om Giant Revolt. Her samme film som MP4.