Kørelys med lysdioder
Indhold:
Formål Når xenonlyset er tændt, er der en masse mekanik der også er aktiv. Det drejer sig om niveauregulering og kurvelys. Hvis det går i stykker, er det en bekostelig affære. Desuden er xenonpærer heller ikke billige. Derfor var der meget der talte for at spare på nærlyset. Tanken var så at benytte coronaringene (også kaldet angel eyes) som kørelys – ligesom de lidt nyere BMW’er på billedet herunder. Desuden ville det se bedre ud. Men da disse coronaringe kun er beregnet til parkeringslys, ville de ikke lyse kraftigt nok til at blive brugt som kørelys. Derfor måtte der en kraftigere lyskilde til. Desuden ville det se flottere ud, hvis coronaringene havde samme farvetemperatur som xenonlyset.
Udfordringerne
Valg af produkt Der var mange udbydere, men som beskrevet ovenfor, gjaldt det om at finde et stabilt produkt – et produkt der ikke ville udvikle så meget varme, at det ville smelte lygtehuset, eller give alarm om defekte pærer. Med i overvejelserne var LUX 5.0, Predator Ice og Walter Elektronik Corona-Power-LED Generation III. Jeg havde læst en del om emnet på internettet, og Spasslex fra Walter Elektronik havde deltaget i flere debatfora, hvor han forelagde sine resultater. Han virkede seriøs og kompetent. Desværre solgte de ikke længere et modul der overflødiggjorde det manuelt at skulle vælge lyskilde, og manuelt slukke igen. De havde tidligere haft et DRL (Daytime Running Lights) modul, men det var dyrt og efterspørgslen ringe. Jeg ledte længe på internettet i håb om at man kunne programmere sig til det jeg ønskede at opnå, men det var der ingen der havde forsøgt. Der var én der havde fået fat i det amerikanske setup, hvor man bruger fjernlyset som kørelys. Men her var det også uden brug af coronaringene. Til LUX 5.0 kan man få et ledningssæt, der giver DRL funktion, og dette ledningssæt kan sandsynligvis også bruges til andre sæt. Men ellers havde jeg bare forestillet mig at bruge den “fuskermetode” der er beskrevet her. Der tager man spænding fra en ledning i ECU som der kun er spænding på, når der er tænding på. Denne ledning skal forsyne coronaringene med spænding når bilen startes. Man erstatter så den oprindelige pære med en modstand, som skal narre bilens overvågning af defekte pærer til at tro at pæren er OK.
Monteringen Jeg har undersøgt hvordan man lettest skifter lyskilden. Det er ved at afmontere forhjulet og den forreste del af inderskærmen. Så er det relativt let at komme til coronaringenes lygtehus. Se herunder: Desværre viser det sig, at de nye moduler flimrer når motoren er tændt i tomgang. Efter en henvendelse til Walter Elektronik, fortæller de at det er et kendt problem for biler der har fået opdateret lysstyringen. Opdateringen gør, at man sparer 25% strøm. Man gør rent praktisk det at man pulserer spændingen – 3ms tændt og 1ms slukket. Dette bevirker desværre bare at modulerne ikke får den fornødne spænding, og derfor forsøger at kompensere. Men Walter Elektronik vil sende nogle “moduler” der kan kompensere for det – uden beregning. Det viser sig blot at være nogle kondensatorer. De ses herunder. Men de viser sig at afhjælpe problemet. Dét kondensatoren gør, er at den udglatter spændingen, så den ikke når 0V. Se principtegningen herunder.
Konklusion Selve monteringen kan foretages af enhver der véd hvordan man håndterer en skruetrækker. Men lysstyrken i coronaringene er ikke kraftigt nok som kørelys. De er langt fra så kraftige som de nyere BMW modellers coronaringe, eller som de nye Audiers LED lys. Herunder ses et par billeder taget en regnvejrs sommerdag ved 16-tiden og derefter nogle i modlys en sommerdag ved 19-tiden.
Epilog Problem med de nye Walter Elektronik Corona Power LED moduler – igen 2013-02: MTEC modulerne er kommet hjem, og herunder er en lille sammenligning mellem det fungerende Corona-Power-LED “Generation 3” og MTEC v4. Det yder måske ikke Corona-Power-LED retfærdighed hvad angår direkte sammenligning, da generation 5 er kommet på markedet i mellemtiden. Ikke desto mindre er forskellen interessant i forhold til dette projekt. Video1: Her illustreres forskellen mellem Walter Elektroniks moduler og MTEC’s i direkte sammenligning. Her er det tydeligt at lysstyrken er kraftigere og hvidere i MTEC. Der er kun ét modul der lyser ad gangen. Video2: Her illustreres skiftevis forskellen mellem Walter Elektroniks moduler og MTEC’s. Der er tale om ét langt videoklip, der er redigeret således at modulerne skiftevis vises kortvarigt 3 gange hver. Herover vises den originale belysning i corona ringene samtidig med MTEC’s. MTEC er virkelig næsten skræmmende kraftig i forhold til Walter Elektroniks Generation 3. Man spekulerer næsten på om den er FOR kraftig sammen med nærlys. Kan det gå igennem et syn? Det må tiden vise. Direkte sammenligning mellem Walter Elektroniks LED Generation 3 og MTC’s v4. Det kan være svært at sammenligne i kraft af lysforholdene, eksponering mm. men eftersom lysstyrken på tågelysene er ens, giver det nok et meget godt billede at at MTEC på billedet th. lyser kraftigere end Walter Elektroniks tv. I virkeligheden er der slet ingen tvivl om at MTEC er meget kraftigere, og hvidere.
Fodnoter:
Farvetemperatur: Måles i Kelvin, og er et udtryk for hvilken farve lys har. Herunder ses en test for HID teknologi, hvor man ved forskellige farvetemperaturer har lyst mod en hvid garageport. Xenon ligger i området 6000-6500K, og halogen ca. 3200K
Lygteautomatik: Der er mange forskellige indstillinger for lyset i bilen
– Hvis man vælger ‘kørelys’, tænder nærlyset (xenon) sammen med coronaringene hver gang bilen stares.
– Hvis man ikke har valgt ‘kørelys’, kan man vælge at nærlyset (sammen med coronaringene) skal tænde når det omgivende lys bliver svagt – f.eks. i skumringen.
Værd at vide om reglerne for kørelys: Opfylder den beskrevne ombygning lovens krav til kørelys? Loven siger i uddrag at
Kørelyslygte skal:
- være anbragt mindst 250 mm og højst 1500 mm over vejbanen.
- have en lysstyrke på mellem 400 cd og 1200 cd. Denne bestemmelse kan anses for opfyldt, såfremt lampen har et effektforbrug på mellem 15 W og 21 W og er anbragt foran en parabol.
- have en lysende flade på mindst 40 cm².
Hvad kan være kørelys? Loven siger i uddrag at:
(2) Som kørelys kan anvendes
- a) nærlyslygter, b) tågeforlygter, c) kørelyslygter eller d) nærlyslygter med reduceret spænding.
(3) Anvendes
- a) nærlyslygter eller b) tågeforlygter som kørelys, skal påbudte lygter til markering tænde samtidig. c) kørelyslygter eller d) nærlyslygter med reduceret spænding som kørelys, kan baglygter og andre lygter til markering tænde samtidig.